KONTINUERLIG LEVERING

Vores fokus på kontinuerlig levering drejer sig om at forbedre processen for levering af softwareløsninger til brugerne


Systematic tager ansvaret for, at den udviklede softwareløsning er effektiv i drift og med høj grad af pålidelighed gennem kontinuerlig levering. Vi arbejder tæt sammen med både danske og udenlandske leverandører af it-infrastruktur, således at vi sikrer os, at kunden altid får den bedste og økonomisk mest fordelagtige løsning på deres behov.

Dette gøres ved at udnytte teknikker såsom testautomatisering, kontinuerlig integration og implementering, der bidrager til, at software udvikles i høj kvalitet og hurtigt kan blive pakket og installeret. Således skaber vi, via kontinuerlig levering, muligheden for, at forbedringer og fejlrettelser hurtigt kan leveres til kunden. 

Værdi

  • Hurtigere leverancer til vores kunder og slutbrugerne (time-to-market reduceres)
  • Klar ansvarsfordeling - I behøver kun én leverandør til både drift og udvikling
  • Mulighed for væsentlige besparelser på drift ved at udnytte cloud-baserede løsninger eller standardiserede leverancer fra hosting-leverandører
  • Øget kvalitet og sikkerhed i hele it-leverancesystemet.

 

Kontinuerlig-Levering-Drift-Udvikling-Software-It-Systemer

 

Simultan udvikling og drift

Vores overordnede mål med kontinuerlig levering er at sikre vores kunder en bedre it-service gennem øget agilitet og kvalitet i udvikling og drift. Netop for at sikre dette har Systematic videreudviklet sin leveranceform, således at drift og udvikling er koordineret.

Gennem kontinuerlig levering søger Systematic fortsat at innovere og forbedre det samlede leverancesystem, hvilket kommer både brugere og kunder til gavn. Systematic samarbejder med blandt andet private og offentlige kunder om denne service.

 

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere