Nyt system fra Systematic øger overblik og konkurrenceevne hos Danske Fragtmænd

Danske Fragtmænds nye Business Intelligence-løsning letter arbejdet med at planlægge ruter og koordinere den daglige drift, skriver IT-Branchen.

Det sagde pressen21. oktober 2018

Hver dag har Danske Fragtmænd over 56.000 daglige forsendelser, der alle skal leveres til rette tid og sted. Tidligere foregik kommunikation om koordinering og bestilling via telefonen eller e-mail, hvilket havde konsekvenser for det samlede overblik.

For at skabe overblik og blive bedre i stand til at håndtere de mange forsendelser har Danske Fragtmænd derfor fået udviklet en ny løsning hos Systematic. Løsningen hjælper blandt andet med at skabe et bedre overblik over chaufførernes positioner og lastbilernes kapacitet, hvilket gør det lettere at planlægge ruter og koordinere den daglige drift. Det skriver IT-Branchen i en artikel.

Den nye løsning skal gøre Danske Fragtmænd i stand til at opretholde et jævnt og effektivt flow af transporter, og samtidig være i stand til at samle data om processen fra afhentning til levering.

Danske Fragtmænds løsning er baseret på Business Intelligence, der opsamler data og sikrer, at al planlægning, proces og ansvarsoverdragelse bliver dokumenteret fra start til slut. Løsningen er derfor ikke alene kun med til at skabe bedre overblik og kommunikation mellem mobile enheder, men gør også de digitale arbejdsgange mere effektive og reducerer samtidig ventetid og spildtid, fremgår det af artiklen.

Dermed har Danske Fragtmænd optimeret sin logistik og øget sin egen konkurrenceevne, mens kunderne samtidig oplever bedre service og levering til tiden.

Læs hele historien om Danske Fragtmænds logistikløsning hos IT branchen.

 

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere