PROJEKTLEDELSE
Projekterne styres sikkert i mål
Kontinuerlig fokus på Risk Management er blandt de vigtigste opgaver for Systematics projekt- og programledere. Risk Management skaber mulighed for at agere proaktivt og med rettidig omhu i projektforløbet, hvilket er med til at sikre, at projektet styres i den rigtige retning og overholder de aftalte deadlines.
Den enkelte projektleder har det overordnede ansvar for projektet og processen. Da projektlederen er i kontinuerlig dialog med kunden, giver projektansvaret mulighed for, at beslutninger kan træffes hurtigere. Al projektledelse foregår i en åben og konstruktiv dialog med kunden.
Værdi
- Vores kunder oplever en tryg og succesfuld gennemførsel af projekter grundet kvalificerede og erfarne projektledere
- Styringen af projektet giver sikkerhed for, at tidsplaner, deadlines m.v. er realistiske, målbare og forretningsfokuserede
Aktiv deltagelse fra kundens side øger kundens modenhed inden for projekt-gennemførsel.
Certificeringer
Systematics projekt- og programledere har certificeringer inden for en eller flere af de førende ledelsesmetoder; Prince2, IPMA og HD.
Derudover gennemgår alle også Systematics interne projektlederuddannelse, der, med udgangspunkt i CMMI-modellen, sikrer en solid ballast inden for proaktiv projektledelse.
Fakta bag enhver beslutning
Vi baserer alle vores beslutninger ud fra fakta, hvilket vi er i stand til grundet anvendelse af kvantitativ projektstyring. I hvert projekt defineres kvantificerbare mål, f.eks. mål for fremdrift, kvalitet, test m.v. Med løbende dataopsamling relateret til disse mål, har vi hele tiden mulighed for at kontrollere, at projektet opfylder de aftalte mål og krav.
I Systematic har vi stor erfaring med at lede alt fra små udviklingsprojekter til meget store strategiske programmer. Vores CMMI-baserede processer sikrer konstant fokus på kvaliteten af løsningen, projektøkonomien, leveranceplanen og risikovurderingen.