JOY OF READING 

’Joy of Reading’-award er en international pris, der er stiftet for at tilgodese projekter og initiativer, der hjælper med at bekæmpe analfabetisme.

Analfabetisme er et globalt problem, der skal tages hånd om, da evnen til at læse er af afgørende betydning for den enkeltes trivsel og muligheder, men også er en væsentlig betingelse for samfundsmæssig udvikling. 

Læs: "Der er en voksende bevidsthed om betydningen af læsning"

Bekæmpelse af analfabetisme er dermed i tråd med Systematics ønske om at gøre en forskel i samfundet.

Joyofreading Text

Prisen 

Prisen er stiftet af Systematic i samarbejde med Next Library ® og præmieres med $10.000.

Next Library er en konference, hvor biblioteksprofessionelle, innovatører og beslutningstagere fra hele verden mødes hvert 2. år for at diskutere fremtidens bibliotek og støtte læring i det 21. århundrede. Prisen uddeles næste gang i Juni 2021 til Next Library i Aarhus. Læs mere om Next Library 2019.

En international jury vil vurdere alle de indkomne ansøgninger, udvælge de nominerede og den endelige vinder.

Prisen blev uddelt første gang i 2017 på Next Library konferencen i Aarhus af Prinsesse Laurentien af Holland, stifter af The Reading and Writing Foundation. I juni 2019 blev prisen uddelt af IFLA's Præsident, Glòria Pérez-Salmerón. 

 

Vinderen er nu blevet kåret!

Et stort tillykke til Nal'ibali - Reading for Enjoyment, som søndag d. 2. juni blev kåret som vinderen af dette års Joy of Reading pris. Projektet blev hædret for sit arbejde med at ændre læsekulturen i Sydafrika fundamentalt. Teamet bag Nal'ibali styrker børn og unges læse- og skrivefærdigheder ved at sætte fokus på læsekulturen i hjemmet og i samfundet. Gennem mentorordninger og læsearrangementer fx bogklubber skaber Nal’ibali opmærksomhed på vigtigheden af at have gode læse- og skrivefærdigheder. Projektet understøtter voksnes indflydelse på børn og unge for at gøre læsning og fortælling til en naturlig del af deres hverdag. Læs mere om prisoverrækkelsen her. 

 

Systematic - Joy of Reading Award Juryen består af:
  • Marian Morgan-Bindon, Freelance Public Library Executive, Former Chair IFLA Public Libraries Section Standing Committee, member of the IFLA Library Buildings and Equipment Section Standing Committee and Chair of the Jury for the Systematic - Joy of Reading Award, Australia

  • Bill Macnaught, National Librarian, National Library of New Zealand

  • Henriette Romme Lund, Consultant at The National Centre for Reading, University Colleges, Denmark

  • Kirsten Boelt, Head of Aalborg Public Libraries, Member Governing Board IFLA, Denmark

  • Magdeline Mooketsi, Principal Library Officer, Gaborone Public Library, Botswana
  • Martin Brøchner-Mortensen, Senior Vice President i Systematic, Denmark.

 

Behandling af data

Data og modtaget materiale behandles i overensstemmelse med Systematics datapolitik, som du kan finde her.

Kontakt os her, hvis der skulle være spørgsmål.

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere