Mathias Glavind Schmidt

Mathias Glavind Schmidt blev hyret af Systematic, lige før han var færdiguddannet. Han synes, han kan biddrage i virksomheden med sin teoretiske viden fra datalogi.

 

Hvordan fik du dit job hos Systematic?

Jeg blev hyret i begyndelsen af april 2017 som studentermedhjælper, mens jeg var ved at færdiggøre mit speciale. Da jeg blev færdig i juli, fastansatte de mig. Når man kommer direkte fra universitetet, er det fedt at få et godt, solidt arbejde med det samme. Det gav mig en følelse af sikkerhed, og Systematic er et godt sted for nye medarbejdere.

 

Navn: Mathias Glavind Schmidt

Position: Systemingeniør

Baggrund/uddannelse: kandidat i datalogi

Fritid: Løbetræning

Kom til Systematic: April 2017

 

 

Hvordan passer din uddannelse ind hos Systematic?

Jeg synes, at min kandidatgrad i Datalogi passer godt ind her. Hos Systematic er der en god blanding af ingeniører med mere praktisk viden og datalogiuddannede med en mere teoretisk viden. Vi har mulighed for at samarbejde, hvilket er en god ting.

 

Hvad synes du om arbejdsmiljøet hos Systematic?

Der er masser sociale aktiviteter hos Systematic. Jeg løber selv en del på jobbet, men der er også andre sportsaktiviteter. Der er bowling og fodbold, hvis det er det, du kan lide. Hvis du godt kan lide IT og er villig til at udfordre dig, er Systematic et godt sted at arbejde, synes jeg. Du kan udvikle dine kompetencer og møde fantastiske kollegaer.

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere