MED BUSINESS INTELLIGENCE BLIVER DATA TIL AKTIV VIDEN
Ved at bruge Business Intelligence er det muligt at gøre ellers passive data til aktiv, brugbar viden, der kan gøre en forskel. Hos Systematic er Business Intelligence et område i markant udvikling, som skaber værdi på en række forskellige forretningsområder.
Data er et af de stærkeste værktøjer vi har
I en digitaliseret hverdag og arbejdsdag er langt de fleste af vores handlinger koblet sammen med teknologi, der genererer data. Uanset om det gælder de bøger, vi låner flest af på biblioteket, eller de tidspunkter, hvor allerflest borgere tjekker ind på en skadestue.
De er alle data, der – hvis de bliver håndteret på den rigtige måde – kan gøre os langt klogere. Gennem Business Intelligence kan umiddelbart uoverskuelige myriader af data nemlig omdannes til brugbar viden, der både kan give beslutningsstøtte her og nu, og også generere forudsigelser med udgangspunkt i akkumuleret data.
”Data er et af de stærkeste værktøjer vi har, for det er jo fakta – og gennem Business Intelligence vil man kunne lave en begrundet forudsigelse på baggrund af data,” siger Erik Søndergaard Andersen, der er Senior Manager i Business Development, og som står i spidsen for Systematics Business Intelligence team.
Hos Systematic er Business Intelligence et område i markant udvikling. I dag bruges Business Intelligence blandt andet på sundhedsområdet i forbindelse med Systematics elektroniske borgerjournal Columna Cura, ligesom der i øjeblikket også kører et pilotprojektet hos en række kunder af Systematics blioteksløsning Cicero. Her vil bibliotekerne gennem data om blandt andet antallet af besøgende og udlånsstatistikker kunne lære meget mere om bibliotekets brugere og deres behov.