BRUGERFLADE-INTEGRATION

Columna-Clinical-Information-System-Integration-Platform-User-Interface 736Pix

I en brugerfladeintegration integreres to applikationer på en sådan måde, at en bruger kan gennemføre en arbejdsgang, der går på tværs af to applikationer – uden at skulle forholde sig til, at der rent faktisk kører to applikationer.

I Columna findes tre slags brugerfladeintegrationer

Sømløs brugerfladeintegration

Sømløs brugerfladeintegration anvendes, når funktionalitet ønskes præsenteret totalt integreret i Columna. Forskellige applikationer opleves med andre ord som ét samlet system, også når arbejdsgangene går frem og tilbage på tværs af systemerne. Et eksempel på sømløs brugerfladeintegration er Columna – Booking, som er udviklet af Capgemini, men fuldt ud integreret i Columna.

Applikationsintegration

Applikationsintegration anvendes, når en eksisterende tredjeparts-applikation ønskes integreret sådan, at der opnås understøttelse af kliniske arbejdsgange og datakonsistens. Applikationsintegration er kendetegnet ved, at der kan navigeres frem og tilbage mellem Systematic Columna og tredjeparts-applikationen i løbet af én eller flere arbejdsgange. Samtidig kan der overføres komplekse data i begge retninger flere gange i løbet af én arbejdsgang. Et eksempel på applikationsintegration er integrationen af dikteresystemet SpeechMax.

Trykknap-integration

Trykknap-integration anvendes ved en ”løs” integration – typisk af webapplikationer. Ved trykknap-integration bliver der overført data fra Columna til et andet system på det tidspunkt i arbejdsgangen, hvor det andet system aktiveres – via tryk på en knap eller valg af et menupunkt. De overførte oplysninger kan anvendes til at identificere brugeren og navigere til det rette sted i applikationen, så arbejdsgangen kan fortsætte. I trykknap-integration returneres ikke data til Columna fra den anden applikation. Eksempler på trykknap-integration i Columna er webviewer til PACS-systemer, webadgang til lokale procedurer og retningslinjer samt webadgang til opslag i online lægemiddelkataloger.