52X52 Wifi WIFI

 

WiFi kender vi traditionelt som trådløst netværk, der gør, at vi kan benytte internettet og netværk. Via radiobølger kan WiFi sende data mellem netværket og ID-brikker. Styrken af WiFi-signaler kan omsættes til længdemålinger, som kan være med til at fastlægge bestemte positioner.

Ved valg af WiFi som sporingsteknologi er der to primære beslutninger, der skal tages stilling til:

Netværkspositionering vs. Enhedspositionering

Ved netværkspositionering opsamles målinger om signalstyrke af selve netværket, og ved enhedspositionering opsamles målingerne af enheden selv.

Fordelen ved netværkspositionering er, at det ikke er nødvendigt at installere software på de enkelte enheder eller ID-brikker. Fordelen ved enhedspositionering er, at enheden eller ID-brikken ikke behøver at have forbindelse til nettet for at kunne vise sin position.

Høj nøjagtighed vs. lav forsinkelse

Jo mere præcis en enhed skal bestemmes, des mere kompleks bliver beregningsmodellen. Ulempen ved en kompleks model er, at det kan kræve flere målinger og derfor vil tage længere tid at levere den præcise position.

For enheder, som eksempelvis en seng, der står stille længere tid ad gangen, kan dette være fint, men ved enheder i bevægelse, eksempelvis vogne, kan forsinkelse på positionen være til gene for brugerne.

 

 

 

PLUS

  • Bruger eksisterende WiFi infrastruktur
  • Udover WiFi-brikker kan WiFi-enheder som mobiltelefoner og pc’er også positioneres
  • Giver mulighed for tale og dataudveksling
Minus
  • Ikke alle infrastruktur-installationer er velegnet
  • Høj præcision kræver kalibrering i flere lokaler
  • Påvirkes af ændringer i miljøet
  • Pris på ID-brikker