Optimering af logistikken på hospitaler

Et nyt disponeringssystem vil gøre det lettere for hospitaler at koordinere og planlægge driftsopgaver. Effektiviseringspotentialet er så stort, at implementering af løsningen vil være dækket ind allerede efter et år.

Healthcare

Cases Udfordring HC

  • Styrke koordineringen og planlægningen af driftsopgaver
  • Afhjælpe sårbare kommunikationskanaler
  • Sikre viden om opgavers status og position

Cases Loesning HC

  • Fleksibel og intuitiv løsning via smartphones
  • Systemet foreslår optimale rækkefølge af opgaver samt viser hvor nærmeste kollega befinder sig

Cases Vaerdi HC

  • Workflowet optimeres
  • Overblik over opgaver og kollegaer øges
  • Mindre ventetid for patienter og sygeplejersker

 

 

LETTERE AT KOORDINERE OG PLANLÆGGE HOSPITALERS DRIFTSOPGAVER

Sammen med Aalborg Sygehus, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Aarhus Universitet har Systematic udviklet på et disponeringssystem, som vil gøre det lettere for hospitaler at koordinere og planlægge hospitalernes driftsopgaver. Det øger hospitalers patientflow og effektivitet.

Foreslår mest optimal rækkefølge af opgaver

Via eksisterende infrastruktur på hospitalerne opsamles oplysninger om, hvor blandt andre portører, rengøringspersonale, læger, sygeplejersker og patienter befinder sig. Det er også muligt at kunne spore mobile genstande som for eksempel senge, kørestole og hjertestartere.

Vi har høje forventninger til, at kommunikationen mellem klinikere og servicepersonalet forbedres

Samtidig er systemet i stand til at foreslå den mest optimale rækkefølge af opgaver. For eksempel vil en portør med et hurtigt blik på sin smartphone kunne blive guidet ned til en opgave på syvende sal med en hospitalsseng, når han har afsluttet en anden opgave på ottende sal.

”Det er noget helt nyt at it-understøtte vores servicepersonale i deres daglige arbejde. Vi har høje forventninger til, at blandt andet kommunikationen mellem klinikere og servicepersonale forbedres, at opgavefordelingen optimeres, og at arbejdsmiljøet forbedres, så alle parter opnår bedre overblik og overskud til gavn for patienterne, ” fortæller Karin Hedegaard, IT Projektchef, Aalborg Universitetshopital. 

Besparelser på halv milliard årligt

Netop fordi systemet lægger op til at anvende den eksisterende infrastruktur, vil løsningen med en mindre investering være meget hurtig at tage i drift for hospitalerne.

Systematic har i samarbejde med et større dansk sygehus lavet en analyse af nogle af hospitalets mere enkle arbejdsgange, som viser, at effektiviseringspotentialet er så stort, at hospitalets udgifter til løsningen og implementering af løsningen vil være dækket ind allerede efter det første år. Analyse og prototype-projektet viser, at det danske hospitalsvæsen samlet set vil kunne spare mere end 500 millioner kroner om året.

Måske starten på dansk eksporteventyr

For Systematic og for dansk sundheds-it generelt kan det nye positionerings- og logistiksystem være starten på et nyt eksporteventyr. 

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere