Leverandør af nationalt patientindeks

NPI - en service til fremsøgning af borgeres sundhedsoplysninger på tværs af datakilder.

Healthcare

Cases Udfordring HC

  • Manuel indhentning af patienters sundhedsoplysninger
  • Patienters sundhedsoplysninger lokaliseret på mange datakilder

Cases Loesning HC

  • Løsning der indekserer information
  • Trækker på information fra andre datakilder

Cases Vaerdi HC

  • Konstant dataadgang til patientinformation og sundhedsoplysninger

 

 

 

SUNDHEDSOPLYSNINGER PÅ TVÆRS AF DATAKILDER

NPI er en service, der via et indeks muliggør fremsøgning af informationer om en borgers sundhedsoplysninger på tværs af mange forskellige datakilder.

Det Nationale Patient Indeks er den struktur, der sikrer, at sundhedsprofessionelle i Danmark fra 2012 får lettere ved at orientere sig om patienternes sundhedsoplysninger. Hvor læger tidligere manuelt måtte indhente patientoplysninger via forskellige systemer, vil de med NPI kunne se oplysningerne i deres egne kliniske it-systemer – uanset hvor i landet patienterne tidligere er blevet behandlet eller er i pleje. Det har stor betydning ved modtagelse af patienter, som er akut syge, ambulante patienter med komplekse forløb eller patienter, hvis sygehistorie i øvrigt er ukendt for behandleren.

NPI er i det regi en service, der, via et indeks, gør det muligt at hente referencer til data om en patient fra mange forskellige datakilder. NPI rummer med andre ord ikke selv klinisk data men indekserer information om, hvor data skal trækkes fra. NPI vil blandt andet trække oplysninger fra e-journal, Landspatientregistret og Det Fælles Medicinkort (FMK). Med NPI får sundhedsprofessionelle dermed adgang til en lang række relevante patientdata på tværs af sektorer og myndigheder.

 

Randers5 736Pix

Mange interessenter

Systematic blev valgt som leverandør af NPI, fordi projektet til ekstremerne er agilt og kræver stor fleksibilitet. NPI har en stor interessentkreds med mange forskellige interesser, hvorfor workshops med kundens kunder og rådgivning er en stor del af opgaven. Systematic er meget tæt på kunden; i den intensive afklaringsfase med workshops, under definitionen af en model for løsningen efterfulgt af en udviklingsfase med indlagte sprints og rum til stor omskiftelighed.

Systematic leverer projektledelse, udviklingskompetence, arkitekturrådgivning samt drift og vedligehold. Underleverandøren InterSystems bidrager med licenseret software.