Når test og kvalitet af software er et spørgsmål om liv og død

Hver dag beror titusindvis af soldaters arbejde på, at Jørgen Lund og hans kolleger hos Systematic har gjort deres arbejde godt nok

Det sagde pressen13. januar 2021

På it-mediet computerworld kan du læse historien om vores Test Manager Jørgen Lund, hvis primære opgave består i at sikre kvaliteten af Systematics softwareløsninger, som anvendes af forsvarsstyrker til kommunikation og situationsoverblik under militære operationer og humanitære indsatser i katastrofeområder.

”Det kan være et spørgsmål om liv eller død, at vores produkter virker, som de skal. Det er sundt at huske på, når man sidder bag sin skærm og tester kode,” siger Jørgen Lund.

Tre måneders test i New Zealands vildmark
For nylig var Jørgen tre måneder i New Zealand for at medvirke til et omfattende testforløb i felten. Her var han og nogle kolleger med til at teste funktionaliteten af et nyt radiosystem, som New Zealands forsvar overvejede at anskaffe.

”Vores opgave handler i sidste ende om at identificere, hvad der for alvor er værdifuldt for dem, der skal bruge vores produkt. Mine kolleger og jeg er med til at sikre, at de får den funktionalitet og brugervenlighed, der er afgørende for, at de kan løse deres opgaver. At være med til at teste i felten betyder samtidig, at vi helt konkret kan se, hvordan vi gør en forskel. Det er meget inspirerende,” fortæller Jørgen.

Han er glad for, at test er højt prioriteret hos Systematic:  
”Interessen og forståelsen for test rækker helt op på ledelsesniveau. Det bunder i en helt basal forståelse for, at tingene skal virke. For andre menneskers liv afhænger jo af det,” siger Jørgen Lund.

Hele historien kan læses hos Computerworld.dk