Software til forsvar bidrager til bekæmpelse af Covid-19

I et interview med Erhverv+ fortæller Lead Sales Engineer i Systematic, Tage Lund, hvordan Systematics software til forsvarsindustrien også anvendes til at skabe overblik inden for offshore og i indsatsen mod den globale corona-pandemi.

Det sagde pressen15. maj 2020

I kampen for at redde liv er to ting afgørende: Overblik og sikkerhed. Siden 1985 har Systematic udviklet funktionelt software til forsvaret, der skaber overblik og gør øverstbefalende i hovedkvarteret og soldater i felten i stand til at kommunikere klart og tydeligt med hinanden på trods af store afstande og forskellige nationaliteter.

- Siden firmaet startede har vi fokuseret på, at alt software, vi laver til militæret, skal være det man kalder interoperativt. Det vil sige, at softwaren skal kunne samarbejde med andre systemer, forklarer Tage Lund.Tage Lund _736x 500

Fordi forsvarsløsningerne er interoperative og åbne, har de vist sig at kunne anvendes inden for andre områder også. 

En nyudviklet udgave af kommando-kontrolsystemet, SitaWare, sikrer at f.eks. energiselskaber som  Ørsted og Vattenfall får overblik over ansatte, fartøjer og møller på deres offshore vindmølleparker. I New Zealand anvendes forsvarsløsningen også til koordinering af redningsarbejde i forbindelse med naturkatastrofer.

I de seneste måneder har man i Irland, New Zealand og Tyskland brugt SitaWare til at skabe overblik over hospitalskapaciteten i forbindelse med Covid-19 pandemien. Herigennem har man bla. kunne styre helikopterflyvninger af corona-patienter og koordinere kapaciteterne på de forskellige hospitaler.

I Danmark har man brug for et system til at koordinere kapaciteten i de opsatte telte, hvor folk bliver testet for Covid-19.

- Nogle telte vil i nogle uger måske være helt vildt belastede, mens andre telte nærmest ikke bliver brugt. Og her det tanken, at vores system skal give dem et overblik, så koordinatorerne kan agere og forøge bemandingen eller flytte rundt på patientbookningerne, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Tage Lund, der understreger, at systemet endnu er ved at blive gjort helt klar.

Artiklen blev bragt 14. maj 2020 i Erhverv+ på side 20-21 og kan læses her - Foto: Axel Schütt. 

okVi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores site og indsamle statistik. Hvis du klikker videre på systematic.com, accepterer du vores brug af cookiesLæs mere