SYSTEMATIC RUNDER EN MILLIARD I OMSÆTNING

Med et driftsoverskud på 91 mio. kr. og en omsætning lige over en milliard, er der stor tilfredshed med årets regnskab 

I regnskabsåret 2018/19 har der været så godt gang i Systematics forretning, at omsætningen er steget til 1.014 mio. kr. mod 965 mio. kr. året før.

Driftsresultatet (EBIT) på 91 mio. kr. er både tilfredsstillende og forventeligt, set i lyset af, at Systematic har investeret over 100 mio. kr. i innovation og produktudvikling af nye og eksisterende løsninger.

 

OMSÆTNING

(MIO. KR.)

//canvas

0
0
0
0
0

Solide ordrer på software til både sundhed, forsvar og offshore

Regnskabsåret 2018/19 har været kendetegnet ved flere solide ordrer; bl.a. da Region Nord i sommer valgte at indkøbe Systematics elektroniske patientjournal Columna. 

Kort før nytår sidste år vandt Systematic opgaven med at levere den første landsdækkende infrastruktur til telemedicin, og Danmarks største forsyningsvirksomhed, Ørsted, valgte en Systematic-løsning til marinekoordinering på sine offshore vindmølleparker. Desuden har Tyskland, Østrig, Storbritannien, Australien, og Finland valgt at investere i Systematics SitaWare software til militært brug. Lige som det amerikanske forsvar forlængede deres service- og vedligeholdelseskontrakt. 

 

DRIFTSRESULTAT (EBIT)

(MIO. KR.)

//canvas

0
0
0
0
0

Fortsat fokus på international ekspansion og onlinesalg

Stifter og majoritetsejer Michael Holm understreger, at international ekspansion fortsat er et væsentligt fokusområde for Systematic, som i dag skaber 44 pct. af den samlede omsætning i udlandet.  

Han forventer desuden, at Systematic i de kommende år vil øge indtægten yderligere fra salg af softwarelicenser, tilknyttede tjenester og services med et øget fokus på onlinesalg af blandt andet SaaS-løsninger (Software as a service) og e-learning.

 

EGENKAPITAL

(MIO. KR.)

//canvas

0
0
0
0
0

Højdepunkter fra vores regnskab 2018/2019:

  • Omsætning 1.014 mio. kr. mod 965 mio. kr. i 2017/2018
  • Driftsresultat (EBIT) på 90,9 mio kr. mod 127,6 mio kr. året før
  • 100 procent selvfinansieret og ingen banklån eller fremmedkapital i selskabet
  • Michael Holm modtager PwC's pris "Årets Ejerleder 2019"
  • Systematic er eneste skandinaviske it-firma, med en international CMMI vurdering på CMMI5-niveau 
  • Systematic har 1000+ medarbejdere

Se Systematics årsrapport 2018/19 (Engelsk)